At kalde Gud "vores" far afslører også den forening, vi deler med hinanden

Sådan skal du bede: Vor Fader i himlen ... "Matt 6: 9

Følgende er et uddrag fra min katolske kult! bog, kapitel elleve, om Herrens bøn:

Herrens bøn er virkelig et resume af hele evangeliet. Den kaldes "Herrens bøn", fordi Jesus selv gav den til os som en måde at lære os at bede på. I denne bøn finder vi syv anmodninger til Gud, inden for disse syv anmodninger vil vi finde ethvert menneskeligt ønske og ethvert udtryk for tro i skrifterne. Alt hvad vi har brug for at vide om liv og bøn er indeholdt i den vidunderlige bøn.

Jesus selv gav os denne bøn som model for al bøn. Det er godt, at vi regelmæssigt gentager ordene fra Herrens bøn i vokal bøn. Dette gøres også i de forskellige sakramenter og i liturgisk tilbedelse. At sige denne bøn er imidlertid ikke nok. Målet er at internalisere hvert eneste aspekt af denne bøn, så den bliver en model af vores personlige andragende til Gud og en tildeling af hele vores liv til ham.

Grundlaget for bøn

Herrens bøn begynder ikke med en andragende; snarere begynder det med at anerkende vores identitet som Faderens børn. Dette er et grundlæggende grundlag, som Herrens bøn skal bedes korrekt for. Det afslører også den grundlæggende tilgang, som vi skal anvende i al bøn og i alt kristent liv. Åbningserklæringen, der går forud for de syv andragender, er som følger: "Vor Fader, der er i himlen". Lad os se på, hvad der er indeholdt i denne åbningserklæring om Herrens bøn.

Filial modighed: I messen inviterer præsten folk til at bede til Herrens bøn ved at sige: "På frelserens kommando og dannet ved guddommelig lære tør vi sige ..." Denne "modsætning" fra vores side stammer fra den grundlæggende forståelse af, at Gud er vores far . Enhver kristen skal se Faderen som min Fader. Vi må se os selv som Guds børn og nærme os ham med et barns tillid. Et barn med en kærlig forælder er ikke bange for den forælder. Snarere har børn den største tillid til, at deres forældre elsker dem, uanset hvad der sker. Selv når de synder, ved børn, at de stadig er elsket. Dette skal være vores grundlæggende udgangspunkt for enhver bøn. Vi er nødt til at starte med at forstå, at Gud elsker os, uanset hvad der sker. Med denne forståelse af Gud vil vi have al den tillid, vi har brug for for at påkalde ham.

Abba: At kalde Gud "far" eller mere specifikt "Abba" betyder, at vi råber til Gud på den mest personlige og intime måde. "Abba" er et udtryk for kærlighed til Faderen. Dette viser, at Gud ikke kun er den Almægtige eller den Almægtige. Gud er meget mere. Gud er min kærlige far, og jeg er Faderens elskede søn eller datter.

"Vores" Fader: kalder Gud "vores" Fader udtrykker et helt nyt forhold som et resultat af den nye pagt, der er etableret i Kristus Jesu blod. Dette nye forhold er, hvor vi nu er Guds folk, og han er vores Gud. Det er en udveksling af mennesker og derfor dybt personlig. Dette nye forhold er intet andet end en gave fra Gud, som vi ikke har ret til. Vi har ingen ret til at kunne kalde Gud vores Fader. Det er en nåde og en gave.

Denne nåde afslører også vores dybe enhed med Jesus som Guds søn. Vi kan kun kalde Gud "Fader", for så vidt vi er en med Jesus. Hans menneskehed forener os til ham, og nu deler vi en dyb bånd med ham.

At kalde Gud "vores" far afslører også den forening, vi deler med hinanden. Alle dem, der kalder Gud deres Fader på denne intime måde er brødre og søstre i Kristus. Derfor er vi ikke kun dybt forbundet; vi er også i stand til at tilbede Gud sammen. I dette tilfælde efterlades individualisme i bytte for broderlig enhed. Vi er medlemmer af denne ene guddommelige familie som en herlig gave fra Gud.

Vor Fader, der er i himlen, helliget dit navn. Kom dit rige. Din vilje vil ske på jorden som i himlen. Giv os vores daglige brød i dag og tilgiv os vores overtrædelser, mens vi tilgir dem, der overtræder dig og ikke fører os til fristelse, men fri os fra det onde. Jesus, jeg tror på dig