Kommentar til liturgien den 3. februar 2021 af Don Luigi Maria Epicoco

De steder, vi kender bedst, er ikke altid de mest ideelle. Dagens evangelium giver os et eksempel ved at berette om snakken fra Jesu egne landsbyboere:

"Hvor får de disse ting fra? Og hvad er det for en visdom, der blev givet ham? Og disse vidundere udført af hans hænder? Er dette ikke tømreren, søn af Maria, bror til Jakob, af Ioses, af Judas og af Simon? Og er dine søstre ikke her hos os?' Og de tog anstød af ham."

Det er svært at få Grace til at handle over for en fordom, fordi det er den suveræne overbevisning om allerede at vide, om allerede at vide, om ikke at forvente andet end det man tror man allerede ved. Hvis man ræsonnerer med fordomme, kan Gud ikke gøre meget, for Gud virker ikke ved at gøre forskellige ting, men ved at vække nye ting i det, der altid er de samme ting i vores liv. Hvis du ikke længere forventer noget af en person ved siden af ​​dig (mand, kone, barn, ven, forælder, kollega) og du har begravet ham i en fordom, måske med alle de rigtige grunde i verden, kan Gud ikke lave nogen forandring i ham, fordi du har besluttet, at der ikke kan være det. Du forventer nye mennesker, men du forventer ikke en nyhed i de samme mennesker som altid.

""En profet er kun foragtet i sit eget land, blandt sine slægtninge og i sit eget hus". Og han kunne ikke gøre nogen underværker, men lagde kun hænderne på nogle få syge mennesker og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro."

Dagens evangelium afslører for os, at det, der kan virke som en hindring for Guds nåde, ikke er frem for alt det onde, men den lukkede indstilling, som vi meget ofte ser på dem omkring os. Kun ved at placere fordomme og vores overbevisninger på andre, kan vi så se vidundere arbejde i hjerterne og livet hos dem omkring os. Men hvis vi er de første, der ikke tror på dem, så vil det være svært at virkelig se dem. Når alt kommer til alt, er Jesus altid villig til at udføre mirakler, men på betingelse af, at troen lægges på bordet, ikke "nuet", som vi meget ofte ræsonnerer med.