Kommentar af Don Luigi Maria Epicoco: Mc 7, 24-30

"Da han gik ind i et hus, ønskede han, at ingen skulle vide det, men han kunne ikke forblive skjult." Der er noget, der virker endnu større end Jesu vilje: umuligheden af ​​at skjule hans lys. Og jeg tror, ​​det skyldes selve definitionen af ​​Gud.Hvis Gud er uendelig, så er det altid svært at finde en beholder, der kan indeholde det uholdbare. Så kommer det af sig selv, at ingen situation, hvor han er til stede, kan dæmme op for det, så det skjuler det. Dette kan frem for alt ses i mange helgeners erfaringer. Var lille Bernadette Soubirous ikke den sidste af pigerne i den ukendte landsby med huse i Lourdes? Alligevel er den fattigste, den mest uvidende, den mest ukendte lille pige, der boede i en ukendt landsby i Pyrenæerne, blevet hovedpersonen i en historie, som har været umulig at rumme, indeholde, holde skjult. Gud kan ikke holdes skjult, hvor han manifesterer sig.

Det er grunden til, at Jesus konstant bliver ulydigt i sine instruktioner om ikke at fortælle nogen om ham.Men det, som dagens evangelium så tydeligt viser, vedrører historien om en fremmed mor, uden for Israels kredse, som på alle måder søger at blive hørt og hørt af Jesus Men den reaktion, som Jesus har, er uforklarligt hård og til tider stødende: «Lad dem først give deres børn mad; det er ikke godt at tage børnenes brød og smide det til hundene«. Den prøvelse, som denne kvinde er udsat for, er enorm. Det er den samme prøve, som vi nogle gange bliver udsat for i vores trosliv, når vi har følelsen af ​​at være afvist, uværdige, kastet ud. Det, vi normalt gør, når vi står over for denne type følelse, er at gå væk. Denne kvinde viser os på den anden side en hemmelig udvej: "Men hun svarede: "Ja, Herre, men selv hundene under bordet spiser børnenes krummer". Så sagde han til hende: "Gå efter dit ord, dæmonen er kommet ud af din datter." Hjemme igen fandt hun den lille pige liggende på sengen, og dæmonen var væk. FORFATTER: Don Luigi Maria Epicoco