Hvad vores beskyttelsesengel lærer os

Englen lærer mennesket at gå mere og mere frem mod Guds lys, med tålmodighed og at blive for andre mennesker et af de tegn, der er på vejen til Gud.Man lykkes ikke med utålmodig inderlighed og entusiasme, men ofte kun med en ihærdig kamp efter forskellige fiaskoer. Takket være den hellige engel formår mennesket at: tie om de ting, der er betroet ham og om foreningens hellige hemmeligheder med englene, sige de rigtige ord i et møde eller en afklaring, glemme sin egen person og frem for alt betro sig selv til Gud for fremtiden.

Vi kan kun sprede frøet og så vente på, at Herren får det til at spire, og på at englene høster. Men det er godt, hvis vi i stunder af sorg og prøvelse samler skatte, som i dommens time vil blive forvandlet til "gode helgener" for at modtage Guds barmhjertighed.

Engelen er styrke fra Guds styrke - mennesket har i stedet brug for en afgørende energi for at udføre sin pligt.

Den hellige engel repræsenterer en værenskraft, der er det virkelige liv – den kraft, der driver og udfører sin pligt – og en kærlighedskraft kun rettet mod Gud.Han er ikke alvidende, han kender ikke fremtiden for Guds planer og tanker; Gud frelser dem. Han kan ikke engang se ind i sjælen, ind i menneskers hjerte eller se, hvad Gud siger eller gør med sjælen, Gud forbeholder sig også dette. Men han våger over Herrens ejendom med et vågent øje og giver med sin velvillige hånd styrke til at beskytte sin egen sjæls rene og hellige skat, til at afvise ethvert angreb og til at afhjælpe fejl.

Vi kan opfatte den hellige engels stemme, når vores sjæl, efter et dårligt ord eller ond adfærd, svinger mellem stolthed, modløshed eller omvendelse. Så viser det os Guds majestæt og vores ansvar. For ham skal vore svage undskyldninger og meningsløse begrundelser tie; vi må ærligt indrømme vores fejl og få dem udslettet af blodet fra det ufejlbarlige lam. Englens syn er en belysning, en refleksion af lys, og det er som at blive krydset af lys. Gennem det opnår vi dyb viden og en dristig ny begyndelse.

Den, der er lys i Kristus, skal også være en effektiv oplysning for mennesker. Fra en sådan person og fra hans adfærd udspringer et glimt af Herrens storhed, som får alle mennesker til at genopbygge deres liv i Gud og i hans vilje. En kvinde med heterodoks tro sagde engang til sin chef: "Ved sin måde at leve på viste hun mig, hvordan jeg skulle leve. Tak skal du have". Men lederen gjorde ikke andet end at spejle Herren, fordi han ville føre sjæle til ham.

En lidende sjæl (elskede ikke Jesus nok) skrev: "Jeg blev glad, da jeg modtog et brev fra en dame, som boede på hospice, og som jeg havde fået venner med. Hun kunne lære mig mange ting til mit religiøse liv. Han skrev: ’Må Herren øge sin nåde og sin kærlighed. Hun bærer det i sin sjæl, det ved jeg udmærket. For da du trådte ind min dør for første gang, gik Guds nærvær, som kom fra dit hjerte, gennem mig.' Jesus er meget god! Han er ikke skræmt af vores uværdighed og lever stadig i vores hjerter. Og derfor skal vi altid synge den store sang om taknemmelighed og kærlighed."