Grundlæggende tro og principper for buddhismen

Buddhisme er en religion baseret på læren fra Siddhartha Gautama, født i det femte århundrede f.Kr. i det, der nu er Nepal og det nordlige Indien. Han blev kaldt "Buddha", hvilket betyder "vækket", efter at have oplevet en dyb erkendelse af naturen af ​​liv, død og eksistens. På engelsk blev Buddha siget at være oplyst, selvom han i sanskrit er "bodhi" eller "vækket".

I resten af ​​sit liv rejste Buddha og underviste. Han lærte imidlertid ikke folk, hvad han havde opnået, da han oplyste. I stedet lærte han folk, hvordan man laver belysning for sig selv. Han lærte, at opvågning kommer gennem din direkte oplevelse, ikke gennem tro og dogmer.

På det tidspunkt, hvor han døde, var buddhismen en relativt mindre sekt med lille indflydelse i Indien. Men i det tredje århundrede f.Kr. gjorde kejseren af ​​Indien buddhismen til landets statsreligion.

Buddhismen spredte sig derefter over Asien for at blive en af ​​de dominerende religioner på kontinentet. Estimater af antallet af buddhister i verden i dag varierer meget, dels fordi mange asiater observerer mere end en religion, og dels fordi det er vanskeligt at vide, hvor mange mennesker, der praktiserer buddhisme i kommunistiske nationer som Kina. Det mest almindelige skøn er 350 millioner, hvilket gør buddhismen til den fjerde største af verdens religioner.

Buddhismen adskiller sig tydeligt fra andre religioner
Buddhisme er så forskellig fra andre religioner, at nogle mennesker spekulerer på, om det er en religion. For eksempel er det centrale fokus for de fleste religioner en eller mange. Men buddhismen er ikke teistisk. Buddha lærte, at det ikke var nyttigt at tro på guderne for dem, der søgte at opnå oplysning.

De fleste religioner er defineret af deres tro. Men i buddhismen er det ikke bare at tro på doktriner. Buddha sagde, at doktriner ikke skulle accepteres, bare fordi de er i skrifterne eller undervist af præster.

I stedet for at undervise i at huske og tro på læresætninger, lærte Buddha, hvordan man kan realisere sandheden for dig selv. Buddhismens fokus er på praksis snarere end tro. Hovedmønsteret i buddhistisk praksis er den ottefoldige sti.

Grundlæggende lære
På trods af sin vægt på fri efterforskning kunne buddhismen bedst forstås som en disciplin og en krævende disciplin i denne. Og selvom buddhistisk lære ikke bør accepteres på blind tro, er det at forstå, hvad Buddha lærte, en vigtig del af denne disciplin.

Grundlaget for buddhismen er de fire ædle sandheder:

Sandhed om lidelse ("dukkha")
Sandheden om lidelsens årsag ("samudaya")
Sandheden om slutningen af ​​lidelsen ("nirhodha")
Sandheden om den sti, der frigør os fra lidelse ("magga")

I sig selv virker sandheden ikke meget. Men under sandheden findes der utallige lag af lære om eksistens natur, jeget, livet og døden, for ikke at nævne lidelse. Pointen er ikke blot at ”tro” på læren, men at udforske, forstå og teste dem med ens egen oplevelse. Det er processen med udforskning, forståelse, verifikation og realisering, der definerer buddhismen.

Flere buddhismeskoler
For omkring 2000 år siden blev buddhismen opdelt i to store skoler: Theravada og Mahayana. I århundreder har Theravada været den dominerende form for buddhisme i Sri Lanka, Thailand, Cambodja, Burma, (Myanmar) og Laos. Mahayana er dominerende i Kina, Japan, Taiwan, Tibet, Nepal, Mongoliet, Korea og Vietnam. I de senere år har Mahayana også fået mange tilhængere i Indien. Mahayana er yderligere opdelt i mange gymnasier, såsom rent land og Theravada-buddhisme.

Vajrayana-buddhisme, der hovedsageligt er forbundet med tibetansk buddhisme, beskrives undertiden som en tredje større skole. Imidlertid er alle Vajrayana-skoler også en del af Mahayana.

De to skoler adskiller sig hovedsageligt i deres forståelse af en doktrin kaldet anatman eller anatta. I henhold til denne doktrin er der ingen "jeg" i betydningen af ​​et permanent, integreret, autonomt væsen inden for en individuel eksistens. Anatman er en lære, der er vanskelig at forstå, men at forstå, at det er vigtigt at give mening om buddhismen.

Grundlæggende mener Theravada, at anatmanden betyder, at et individs ego eller personlighed er en illusion. Når personen er befriet for denne illusion, kan Nirvana glæde. Mahayana skubber anatmanden videre. I Mahayana er alle fænomener blottet for egen identitet og tager kun identitet i forhold til andre fænomener. Der er hverken virkelighed eller uvirkelighed, kun relativitet. Mahayana-undervisningen kaldes "shunyata" eller "tomhed".

Visdom, medfølelse, etik
Visdom og medfølelse siges at være de to øjne af buddhismen. Visdom, især i Mahayana-buddhismen, henviser til realiseringen af ​​anatman eller shunyata. Der er to ord oversat som "medfølelse": "metta og" karuna ". Metta er en velvillighed over for alle væsener uden forskelsbehandling, der er blottet for egoistisk tilknytning. Karuna henviser til aktiv sympati og sød kærlighed, viljen til at udholde andres smerter og måske medlidenhed. De, der har perfektioneret disse dyder, vil reagere på alle omstændigheder korrekt i henhold til buddhistisk doktrin.

Misforståelser om buddhisme
Der er to ting, som de fleste mennesker tror, ​​de ved om buddhismen: at buddhister tror på reinkarnation, og at alle buddhister er vegetarer. Disse to påstande er imidlertid ikke sandt. Buddhistisk lære om genfødsel er navnlig forskellig fra hvad folk flest kalder "reinkarnation". Og selvom vegetarisme opmuntres, betragtes det i mange sekter som et personligt valg og ikke et krav.