Daglig hengivenhed: Begynd at rejse sig med din Frelser

Nyt liv sker. Se blomsterne vises. Hør efter. Det er sangsæsonen. Se dig ikke tilbage. Det er ikke dit du skal hen. Med Jesus står du op.

Stå op med din frelser
Hvorfor leder du efter de levende blandt de døde? Luke 24: 5 (NKJV)

Opstandelse er alt, er det ikke? Det er en metafor for hele det kristne liv. Uden det er det, der er dødt, kun dødt. Over. Færdig. Begravet for evigt. Intet håb om, at nyt liv bliver født. Men i Jesus har vi løftet om, at døden ikke er det sidste ord i vores historier, ikke kun i en evig forstand, men hver dag. I ulykker, i forkerte valg, i skuffelser, i de andre tusinde dødsfald, der udgør et liv.

Den værste død af denne type, jeg nogensinde har lidt, er et forholds død. Nu er det for smertefuldt at endda skrive detaljerne. Men nogen, jeg elskede og stolede helhjertet på, brød denne tillid. Og til gengæld brød det mig. Det er som om jeg er knust i støvpartikler. Det tog år at sætte brikkerne sammen. Og hvad jeg fandt ud af, er, at du nogle gange, når du brød sammen og kommer sammen igen, ikke kommer tilbage i dit gamle liv. I det mindste ikke på samme måde, som det engang var. Det er som at hælde ny vin i gamle vinsemmer. Det fungerer bare ikke.

Problemet for mig er, at jeg elskede mit gamle liv. Det passede mig perfekt. Og så er fristelsen selv nu undertiden at se tilbage og ønske, hvad det var. At prøve at finde det, jeg engang havde. Fordi vejen frem ikke er kendt. Hvordan man starter igen, virker det vanskeligere.

Det er da jeg hører englens stemme: hvorfor leder du efter de levende blandt de døde? Du finder det ikke. Den ting er forbi. Færdig. Gik. Men ser du her? Hvor er du? Nyt liv sker. Se blomsterne vises. Hør efter. Det er sangsæsonen. Se dig ikke tilbage. Det er ikke dit du skal hen. Med Jesus står du op.

Ved du, at død, tab eller fiasko, som du ikke kan overvinde? Det er tid til at sprede asken i vinden. Hold dem ikke længere. Det er tid til at begynde at genopstå med din levende Frelser.