Divine Mercy: Saint Faustina taler til os om nåden i nuet

1. Den frygtelige daglige grå. — Den frygtelige daglige grå er begyndt. De højtidelige øjeblikke af højtiden er forbi, men guddommelig nåde forbliver. Jeg er uophørligt forenet med Gud, jeg lever time for time. Jeg vil drage fordel af nuet ved trofast at gøre, hvad det tilbyder mig. Jeg overlader mig selv til Gud med urokkelig tillid.

2. Fra det første øjeblik, jeg mødte dig. - Barmhjertige Jesus, med hvor meget Lyst Du skyndte dig mod Overstuen for at hellige den Vært, som skulde blive mit daglige Brød! Jesus, du ville tage mit hjerte i besiddelse og blande dit levende blod med mit. Jesus, lad mig dele hvert øjeblik af dit livs guddommelighed, lad dit rene og generøse blod banke med al dets styrke i mit hjerte. Må mit hjerte ikke kende anden kærlighed end din. Fra det første øjeblik, jeg mødte dig, elsker jeg dig. Hvem kunne trods alt forblive ligeglad med barmhjertighedens afgrund, der springer ud fra dit hjerte?

3. Forvandl al sløvhed. — Det er Gud, der fylder mit liv. Sammen med ham går jeg gennem de grå og trættende daglige øjeblikke og stoler på ham, som i mit hjerte har travlt med at forvandle enhver sløvhed til min personlige hellighed. Således kan jeg blive bedre og være et aktiv for din kirke gennem en individuel hellighed, eftersom vi alle sammen udgør én vital organisme. Det er derfor, jeg stræber efter, at mit hjertes jord skal frembringe god frugt. Selv om dette aldrig viser sig hernede for det menneskelige øje, vil det dog en dag vise sig, at mange sjæle har næret sig og vil ernære sig med mine frugter.

4. Nuværende øjeblik. — O Jesus, jeg ønsker at leve i nuet, som om det var det sidste i mit liv. Jeg ønsker at få det til at tjene din ære. Jeg ønsker, at det skal være en gevinst for mig. Jeg vil se på hvert øjeblik ud fra min vished om, at intet sker uden Guds vilje.

5. Øjeblikket, der passerer under dine øjne. — Mit højeste gode, hos dig er mit liv hverken ensformigt eller gråt, men så varieret som en have af duftende blomster, blandt hvilke jeg selv er flov over at vælge. De er skatte, som jeg samler i overflod hver dag: lidelse, næstekærlighed, ydmygelse. Det er en fantastisk ting at vide, hvordan man fanger det øjeblik, der passerer foran dine øjne.

6. Jesus, jeg takker dig. - Jesus, jeg takker dig for de små og usynlige daglige kors, for vanskelighederne i det fælles liv, for modstanden mod mine planer, for den fejlfortolkning, der er givet til mine hensigter, for de ydmygelser, der kommer til mig fra andre, for de barske måder, jeg bliver behandlet på, for den uretfærdige mistanke, for det dårlige helbred og for min egen vilje, for udmattelsen af ​​min egen vilje, for min egen vilje mangel på anerkendelse i alt, for hindringen for alle de planer, jeg havde lagt. Jesus, jeg takker dig for de indre lidelser, for åndens tørhed, for pinslerne, frygten og usikkerheden, for mørket i de forskellige prøvelser i sjælen, for de pinsler, der er svære at udtrykke, især dem, hvor ingen forstår mig, for den bitre smerte og for dødens time.

7. Alt er en gave. - Jesus, jeg takker dig for at have drukket for mig den bitre kalk, som du tilbyder mig allerede sødet. Se, jeg har nærmet mig mine læber til denne kalk af din hellige vilje. Lad det ske for mig, hvad din visdom før alle aldre har etableret. Jeg ønsker fuldstændig at tømme den kalk, som jeg var forudbestemt til. En sådan forudbestemmelse vil ikke være genstand for min undersøgelse: min tillid ligger i svigt af alle mine håb. I dig, Herre, er alt godt; alt er en gave fra dit hjerte. Jeg foretrækker ikke trøst frem for bitterhed, og heller ikke bitterhed frem for trøst: Jeg takker dig, Jesus, for alt. Jeg er glad for at rette mit blik på dig, uforståelige Gud. Det er i denne enestående tilværelse, at min ånd bor, og her føler jeg mig hjemme. O uskabte skønhed, den, der kun har kendt dig én gang, kan ikke elske nogen anden. Jeg finder et hul inde i mig, og ingen andre end Gud kan fylde det.

8. I Jesu ånd — Kampens tid hernede er ikke forbi. Jeg kan ikke finde perfektion nogen steder. Men jeg trænger ind i Jesu ånd og observerer hans handlinger, hvis syntese findes i evangeliet. Campassi selv tusind år, jeg vil ikke udtømme indholdet det mindste. Når modløsheden tager fat i mig, og monotonien i mine pligter keder mig, minder jeg mig selv om, at huset, hvor jeg er, er til Herrens tjeneste. Her er intet småt, men Kirkens herlighed og andre sjæles fremgang afhænger af en handling af ringe betydning, dog udført med en hensigt, der ophøjer den. Der er derfor ikke noget småt.

9. Kun det nuværende øjeblik tilhører os. — Lidelse er den største skat på jorden: sjælen renses af den. En ven er kendt i ulykke; kærlighed måles med lidelse. Hvis den lidende sjæl vidste, hvor meget Gud elsker hende, ville hun dø af glæde. Den dag vil komme, hvor vi vil vide, hvad det er værd at have lidt, men så vil vi ikke længere være i stand til at lide. Kun det nuværende øjeblik tilhører os.

10. Smerte og glæde. — Når vi lider meget, har vi store muligheder for at vise Gud, at vi elsker ham; når vi lider lidt, er chancerne for at bevise vores kærlighed til ham ringe; når vi slet ikke lider, har vores kærlighed ingen måde at afsløre sig selv, hverken stor eller perfekt. Med Guds nåde kan vi nå det punkt, hvor lidelsen for os ændrer sig til nydelse, fordi kærlighed er ganske i stand til at arbejde sådanne ting inde i en sjæl.

11. Usynlige daglige ofre. — Almindelige dage, fulde af sløvhed, jeg ser på dig som en fest! Hvor glædelig er denne tid, som frembringer evige fortjenester i os! Jeg forstår godt, hvordan de hellige tjente på det. Små, usynlige daglige ofre, du er for mig som vilde blomster, som jeg kaster i Jesu fodspor, min elskede. Jeg sammenligner ofte disse bagateller med heroiske dyder, fordi der virkelig er brug for heltemod for at udøve dem konsekvent.