Healer fra lammelse i benene. Et af Pompeiis mirakler

Angela Massafra, 24, bosiddende i Manduria, i provinsen Taranto, havde allerede været i sengen i tre år. Stukket af lammelse og forskellige plager var hun nået forbrugsniveauet af al sin styrke. Lægerne havde opgivet det: efter deres mening var det nu uhelbredeligt. Den samme patient forberedte sig på døden og havde modtaget ekstrem unction. Men han forlod aldrig hengivenheden fra rosenkransen fra Madonna fra Pompeji. Nu skete det, at han om aftenen den 29. juni 1888 så en dame i en hvid kappe ind i hendes værelse og præsentere sig selv som Jomfruen fra rosenkransen i Pompeji. Med ineffektiv godhed tog hun sløret af hovedet og udtørrede de syge med det, der, grebet med hellig frygt, ikke var i stand til at stamme. Jomfruen forsvandt derefter. Den følgende morgen, den første af de femten lørdage af rosenkransen, opdager Angela, at hun er blevet perfekt helbredt: hun har flyttet sine ben i tre år, skrumpet til alles forbløffelse hun går, klæder sig selv, er vendt tilbage til livet. Efter et par timer ser den behandlende læge, Dr. Massari, hende og udbryder med forbløffelse: «Mirakel! Mirakel!" Den vidunderlige begivenhed blev øjeblikkeligt afsløret i hele Manduria blandt folket bifald og derefter offentliggjort i tidsskriftet Rosario og Nuova Pompei (september 1889) med certifikatet fra den behandlende læge og den fra byens sogneprest.

Andragende til vores frue af Pompeji
O Augusta Victory Queen, o Sovereign of Heaven and Earth, ved hvis navn himlene glæder sig og abyssesne ryster, o herlige rosenkransen dronning, vi helliget dine børn, samlet i dit Temple of Pompeii, på denne højtidelige dag, hælder vi ud vores hjertes kærlighed og med tillid til børn udtrykker vi vores elendigheder til dig.
Fra klageens trone, hvor du sidder dronning, vend, o Mary, dit medlidenhed blik på os, vores familier, Italien, Europa, verden. Vær synd på de bekymringer og rejser, der forvirrer vores liv. Se, mor, hvor mange farer i sjæl og krop, hvor mange ulykker og plager tvinger os.
O Moder, beder barmhjertighed for os fra din guddommelige søn og overvinde synderes hjerte med åbenhed. De er vores brødre og dine børn, der koster blod til den søde Jesus og sørger for dit mest følsomme Hjerte. Vis dig selv, hvilken du er, dronning af fred og tilgivelse.

Ave Maria

Det er sandt, at vi først og fremmest, selvom dine børn, med synder vender tilbage til at korsfæste Jesus i vores hjerter og gennembore dit hjerte igen.
Vi tilstår det: vi fortjener de mest bitre straffe, men du husker, at du på Golgotha ​​indsamlede, med guddommeligt blod, testamentet fra den døende Forløser, der erklærede dig vores Moder, synderes mor.
Derfor er du som vores Moder vores advokat, vores håb. Og vi stønner, strækker vores bønhængende hænder til dig og råber: Barmhjertighed!
O gode mor, vær barmhjertig med os, vores sjæle, vores familier, vores slægtninge, vores venner, vores afdøde, især vores fjender og mange, der kalder sig kristne, men alligevel fornærmer de den søde hjerte af din søn. Skam i dag beder vi for de vildledte nationer, for hele Europa, for hele verden om omvendt vende tilbage til dit hjerte.
Barmhjertighed for alle, O Barmhjertighed!

Ave Maria

Godartet, o Mary, at give os! Jesus har lagt alle skatte af hans nåde og nåde i dine hænder.
Du sidder, kronet dronning, ved din søns højre hånd og skinner med udødelig herlighed over alle englenes kor. Du udvider dit domæne så langt som himlen er udvidet, og for dig er jorden og skabninger alle underlagt. Du er den almægtige af nåde, derfor kan du hjælpe os. Hvis du ikke ville hjælpe os, fordi utakknemlige og ufortjenende børn til din beskyttelse, ville vi ikke vide, hvor vi skal vende os. Dit moderlige hjerte tillader os ikke at se dig, dine børn, fortabte, det barn, vi ser på dine knæ, og den mystiske krone, som vi sigter mod i din hånd, inspirerer os tillid til, at vi vil blive opfyldt. Og vi har fuld tillid til dig, vi forlader os selv som svage børn i armene på de mest mødre, og i dag venter vi på de længe ventede nåder fra dig.

Ave Maria

Vi beder velsignelsen til Maria

En sidste nåde, vi beder dig nu, o dronning, som du ikke kan benægte os på denne mest højtidelige dag. Giv os alle dine konstante kærlighed og på en speciel måde moders velsignelse. Vi vil ikke løsne dig, før du har velsignet os. Velsignelse, o Mary, i dette øjeblik, den øverste Pontiff. Til den gamle pragt af din krone, til triumferne i din rosenkrans, hvorfra du kaldes dronningen af ​​sejre, tilføj dette igen, O Moder: Giv triumf til religion og fred til det menneskelige samfund. Velsign vores biskopper, præster og især alle dem, der ivrer for din hellig. Til sidst velsigne alle de medarbejdere i dit tempel i Pompeji og alle dem, der dyrker og fremmer hengivenhed overfor den hellige rosenkrans.
O Velsignede rosenkrans af Mary, søde kæde, at du vil gøre os til Gud, kærlighedsbånd, der forener os til englene, frelse tårn i helvede angreb, sikker havn i det fælles skibsvrag, vi vil aldrig forlade dig igen. Du vil være trøst i kvaletiden, til dig det sidste kys i livet, der går ud.
Og den sidste accent af vores læber vil være dit søde navn eller dronning af rosenkransen af ​​Pompeji eller vores kære mor eller tilflugt for syndere eller suveræne konsoler af erhvervene.
Vær velsignet overalt, i dag og altid på jorden og i himlen. Amen.

Hej Regina