Hengivenhed til øde: bønnerne, der forener os hver dag med Maria

BØNNE SOM FORENER OS HVER DAG

TILBYDER MARYS UPPLEVLIGE OG SMERTELIGE HJERTE
Marias ubesmittede hjerte, som er Guds Moder, verdens Medforløser og den guddommelige nådes Moder, jeg erkender, at jeg har brug for din hjælp til at helliggøre min dag, og jeg påkalder den med barnlig tillid.

Du er inspiratoren af ​​min enhver tanke, modellen for min enhver bøn, handling og offer, som jeg har til hensigt at udføre under dit moderlige blik og tilbyde dig med al min kærlighed, i forening med alle dine hensigter, for at reparere de forseelser, der menneskelig utaknemmelighed bringer dig og især blasfemierne, der konstant gennemborer dig; for at redde alle stakkels syndere og i særdeleshed så alle mennesker anerkender dig som deres sande mor.

Hold enhver dødssynd og synd væk fra mig og fra Marian-familien i dag; tillad mig at svare trofast til alle dine nådegaver og give enhver din moderlige velsignelse. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

DE TRE BØN
Den reciteres hver dag klokken tre om eftermiddagen for at byde velkommen til den gave, som Jesus har givet os fra korset (Joh 19, 27)

At anerkende Maria som vores sande Moder er en gave af guddommelig forkærlighed. (Johannes 19, 27).

Jesus sagde til disciplen: Her er din mor! og fra det Øjeblik tog Disciplen hende for sig selv.

Åh Jesus, vi takker dig.

For at give os din hellige Moder.

Ære til Faderen og Sønnen og for den Hellige Ånd.

Som det var i begyndelsen, og nu og altid gennem århundreder. Amen.

Jesu hjerte brænder af kærlighed til din guddommelige Moder. Opflamme vores hjerter med din kærlighed.

Lad os bede til vor Herre, Jesus Kristus, at din guddommelige Moder med usigelig kærlighed forlod os fra korset: giv os, vi beder dig, fromt at modtage din gave og leve som hendes sande børn og apostle. Amen.

Må Jesus og Maria velsigne os.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Moderens gråd
«O alle I, der går forbi gaden, stop op og se, om der er nogen smerte, der ligner min! Hun græder bittert... Hendes tårer flyder ned af hendes kinder, og ingen trøster hende...” (Klam 1, 12.2.).