Hengivenhed til den hellige familie: hvordan man lever kyskhed

Vi roser og velsigner dig, o hellige familie, for den smukke dyd kyskhed, som du levede som en gave at tilbyde Gud til himmelriget. Det var bestemt et valg af kærlighed; infàtti dine sjæle, nedsænket i Guds hjerte og oplyst af Helligånden, palpiteret med ren og pletfri glæde.

Kærlighedens lov siger: "Du vil elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind". Det var en lov, der blev mediteret over, elsket og levet fuldt ud i det lille hus i Nazareth.

Vi ved, at når du virkelig elsker nogen, med dine tanker og vil du prøve at holde dig tæt på din elskede, og der er ikke noget sted i dit hjerte for andre. Jesus, Maria og Joseph havde Gud i deres hjerter, sind og i alle deres livs handlinger; så der var ikke noget sted at falde tilbage på tanker, ønsker eller ting, der ikke var værd at være Herrens levende nærvær. De levede den store virkelighed i himmelriget. Og Jesus, der havde levet denne virkelighed i 30 år, vil højtideligt forkynde den i begyndelsen af ​​forkyndelsen og sige: "Salige er de rene i hjertet, for de vil se Gud". Maria og Joseph havde mediteret, levet og holdt disse hellige ord i deres hjerter og nydt al sandheden.

At have et rent og kørt hjerte betød at være klar og gennemsigtig i tanker og handlinger. Retfærdighed og oprigtighed var to værdier, der var rodfæstet så dybt i disse hellige menneskers hjerter, at mudderet fra lidenskaber og urenhed ikke rørte dem i det mindste. Deres udseende var sødt og lysende, fordi det havde ansigtet af det ideal, de levede inden for. Deres liv var roligt og roligt, fordi de var som nedsænket i Guds hjerte, hvilket gør alt mere smukt og fredeligt, selv når uretfærdighed raser rundt.

Deres sommerhus var blottet for materiel skønhed, men det var strålende med ren og hellig glæde.

Gud helligede os med dåb; Helligånden styrket os med bekræftelse; Jesus fodrede os med sin krop og sit blod: vi er blevet den hellige treenigheds tempel! Her lærer Jesus, Maria og Joseph os, hvordan vi kan bevare skatten i kyskheds dyd: at leve et konstant og kærligt nærvær af Gud i os