Darshanas: en introduktion til hinduistisk filosofi

Darshanas er filosofiske skoler baseret på Vedaerne. De er en del af de seks hinduistiske skrifter, hvor de andre fem er shutis, Smritis, Itihasa, Purana og Agamas. Mens de første fire er intuitive og den femte inspirerende og følelsesmæssige, er Darshanas de intellektuelle sektioner i hinduistiske skrifter. Darshanas litteratur er filosofisk og designet til lærde med videnskabelig forståelse og forståelse. Mens Itihasas, Puranas og Agamas er beregnet til masserne og appellerer til hjertet, appellerer Darshanas til intellektet.

Hvordan klassificeres hinduistisk filosofi?
Hinduistisk filosofi har seks divisioner - Shad-Darsana - de seks Darshanas eller måder at se ting på, normalt kaldet de seks systemer eller tankeskoler. De seks filosofiske inddelinger er værktøjerne til at bevise sandhed. Hver skole fortolkede, assimilerede og korrelerede de forskellige dele af Vedaerne på sin egen måde. Hvert system har sin egen Sutrakara, det vil sige den eneste store vismand, der systematiserede skolens doktriner og kort placerede dem i aforismer eller sutraer.

Hvad er de seks systemer i hinduistisk filosofi?
De forskellige tankeskoler er forskellige veje, der fører til det samme mål. De seks systemer er:

Nyaya: Sage Gautama udtænkte principperne for Nyaya eller det indiske logiske system. Nyaya betragtes som en forudsætning for enhver filosofisk undersøgelse.
Vaiseshika: Vaiseshika er et Nyaya-supplement. Den kloge Kanada komponerede Vaiseshika Sutra.
Sankhya: Sage Kapila grundlagde Sankhya-systemet.
Yoga: yoga er et supplement til Sankhya. Sage Patanjali systematiserede yogaskolen og komponerede yogasutraerne.
Mimamsa: Sage Jaimini, discipel af den store vismand Vyasa, komponerede Sutraerne fra Mimamsa-skolen, som er baseret på de ritualiske sektioner i Vedaerne.
Vedanta: Vedanta er en forstærkning og realisering af Sankhya. Vismand Badarayana komponerede Vedanta-Sutra eller Brahma-Sutra, der udstillede Upanishadernes lære.

Hvad er målet med Darshanas?
Målet med alle seks Darshanas er fjernelse af uvidenhed og dens virkninger af smerte og lidelse og opnåelsen af ​​evig frihed, perfektion og lykke fra forening af den enkelte sjæl eller Jivatman med den øverste sjæl. o Paramatman. Nyaya kalder Mithya Jnana uvidenhed eller falsk viden. Sankhya kalder det Aviveka eller ikke-forskelsbehandling mellem det virkelige og det uvirkelige. Vedanta kalder det Avidya eller nescience. Hver filosofi sigter mod at udrydde uvidenhed gennem viden eller Jnana og opnå evig lykke.

Hvad er sammenhængen mellem de seks systemer
I løbet af Sankaracharya-perioden blomstrede alle seks filosofiskoler. De seks skoler er opdelt i tre grupper:

Nyaya og Vaiseshika
Sankhya og Yoga
Mimamsa og Vedanta
Nyaya og Vaiseshika: Nyaya og Vaiseshika giver en analyse af oplevelsesverdenen. Fra studiet af Nyaya og Vaiseshika lærer man at bruge ens intellekt til at opdage fejl og kende verdens materielle sammensætning. De organiserer alle ting i verden i bestemte typer eller kategorier eller Padartha. De forklarer, hvordan Gud skabte hele denne materielle verden med atomer og molekyler og viser vejen til at nå den øverste viden - Guds.

Sankhya & Yoga: gennem studiet af Sankhya kan man forstå udviklingsforløbet. Postuleret af den store vismand Kapila, betragtet som psykologens far, giver Sankhya en grundig forståelse af hinduistisk psykologi. Studiet og udøvelsen af ​​Yoga giver en følelse af selvkontrol og mestring af sind og sanser. Yogafilosofi beskæftiger sig med meditation og kontrol af Vrittis eller tankebølger og viser måder at disciplinere sind og sanser. Det hjælper med at dyrke koncentration og koncentration af sindet og komme ind i den overbevidste tilstand kendt som Nirvikalpa Samadhi.

Mimamsa og Vedanta: Mimamsa består af to dele: "Purva-Mimamsa" beskæftiger sig med Karma-Kanda i Vedaerne, der handler med handlingen, og "Uttara-Mimamsa" med Jnana-Kanda, der beskæftiger sig med viden. Sidstnævnte er også kendt som "Vedanta-Darshana" og udgør hjørnestenen i hinduismen. Vedanta-filosofien forklarer i detaljer arten af ​​Brahman eller den evige væsen og viser, at den individuelle sjæl i det væsentlige er identisk med det øverste selv. Det tilvejebringer metoder til at fjerne Avidya eller uvidenhedens slør og fusionere i lykkenhavet, dvs. Brahman. Med praktiseringen af ​​Vedanta kan man nå spiritualitetens højdepunkt eller guddommelig herlighed og enhed med det øverste væsen.

Hvad er det mest tilfredsstillende system i den indiske filosofi?
Vedanta er det mest tilfredsstillende filosofiske system, og efter at have udviklet sig fra Upanishaderne, har det erstattet alle de andre skoler. Ifølge Vedanta er selvrealisering eller Jnana det vigtigste, og ritual og tilbedelse er simpelt tilbehør. Karma kan bringe en til himlen, men den kan ikke ødelægge cyklussen for fødsler og dødsfald og kan ikke give evig lykke og udødelighed.