Vor Frue i Medjugorje beder dig om at give ham dine problemer, og hun vil løse dem
Meddelelse dateret 25. februar 1999
Kære børn, også i dag er jeg sammen med jer på en særlig måde og mediterer og lever Jesu lidenskab i mit hjerte Små børn, åbn jeres hjerter og giv mig alt, hvad der er i dem: glæder, sorg og enhver smerte, selv den mindste. , så jeg kan tilbyde dem til Jesus, så han med sin umådelige kærlighed brænder og forvandler din sorg til glæden ved sin opstandelse. Det er derfor, jeg nu beder jer, børn, på en særlig måde at åbne jeres hjerter for bøn, så I derigennem bliver venner med Jesus Tak fordi I har reageret på mit kald!
Nogle passager fra Bibelen, der kan hjælpe os med at forstå denne meddelelse.
Jesaja 55,12-13
Så du vil forlade med glæde, du vil blive ledet i fred. Bjerge og bakker foran dig vil bryde ud i råb af glæde og alle træer i markerne klapper i hænderne. I stedet for torner vil cypresser vokse, i stedet for brændenælde vil myrten vokse; dette vil være til Herrens ære, et evigt tegn, der ikke forsvinder.
Sirach 30,21-25
Overlad dig ikke til tristhed, ikke plag dig selv med dine tanker. Hjertets glæde er livet for mennesket, en menneskes glæde er langt liv. Distraher din sjæl, trøst dit hjerte, hold melankoli væk. Melankoli har ødelagt mange, intet godt kan udledes af det. Jalousi og vrede forkorter dagene, bekymring forudser alderdom. Et fredeligt hjerte er også glad foran mad, hvad han spiser smager.
Luke 18,31: 34-XNUMX
Så tog han de Tolv med sig og sagde til dem: "Se, vi tager til Jerusalem, og alt det, som er skrevet af profeterne om Menneskesønnen, vil blive opfyldt. Han vil blive overgivet til hedningerne, hånet, fornærmet, dækket med spyt, og efter at de har pisket ham, vil de slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de forstod intet af dette; den tale forblev uklar for dem, og de forstod ikke, hvad han havde sagt.
Matt 26,1-75
Matthæus 27,1-66
Så gik Jesus med dem til en ejendom ved navn Getsemane og sagde til sine disciple: "Sæt her, mens jeg går derover for at bede." Og han tog Peter og Zebedæus' to sønner med sig, og han begyndte at føle sorg og angst. Han fortalte dem: „Min sjæl er bedrøvet indtil døden; bliv her og se med mig." Og mens han gik lidt frem, bøjede han sig med ansigtet på jorden og bad og sagde: "Min Fader, hvis det er muligt, så giv mig denne bæger! Men ikke som jeg vil, men som du vil!”. Så vendte han tilbage til disciplene og fandt dem sovende. Og han sagde til Peter: "Så du var ikke i stand til at se en time sammen med mig? Våg og bed, at du ikke falder i fristelse. Ånden er rede, men kødet er svagt." Og igen, da han gik bort, bad han og sagde: "Min Fader, hvis denne bæger ikke kan gå fra mig, uden at jeg drikker den, ske din vilje." Og da han kom tilbage igen, fandt han sin familie sovende, fordi deres øjne var tunge. Og da han forlod dem, trak han sig tilbage igen og bad for tredje gang og gentog de samme ord. Så gik han hen til disciplene og sagde til dem: "Sov nu og hvil! Se, timen er kommet, hvor Menneskesønnen vil blive overgivet i syndernes hånd. 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, kommer nær."
Mens han endnu talte, kom Judas, en af de Tolv, og med ham en stor skare med sværd og køller fra ypperstepræsterne og folkets ældste. Forræderen havde givet dem dette signal ved at sige: ”Den, jeg vil kysse, er ham; arrester ham!”. Og straks nærmede han sig Jesus og sagde: "Hilsen, Rabbi!". Og kyssede ham. Og Jesus sagde til ham: "Ven, det er derfor, du er her!" Så gik de frem og lagde hænder på Jesus og arresterede ham. Og se, en af dem, som var sammen med Jesus, rakte ud efter sit sværd, trak det og slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. Så sagde Jesus til ham: "Stik dit sværd tilbage i skeden, for alle, der lægger hånden på sværdet, skal omkomme ved sværdet. Tror du måske, at jeg ikke kan bede til min Fader, som straks vil give mig mere end tolv legioner af engle? Men hvorledes skulle Skriften så blive opfyldt, ifølge hvilken det skal være sådan?” I samme øjeblik sagde Jesus til folkemængden: "I er draget ud som mod en stridsmand med sværd og køller for at fange mig. Hver dag sad jeg i templet og underviste, og du arresterede mig ikke. Men alt dette skete, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse." Så forlod alle disciplene ham og flygtede.
Og de, som havde arresteret Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste allerede var samlet. I mellemtiden havde Peter fulgt ham på afstand til ypperstepræstens palads; og han gik også ind og satte sig blandt tjenerne for at se afslutningen. Ypperstepræsterne og hele Sanhedrin ledte efter et falsk vidnesbyrd mod Jesus for at dømme ham til døden; men de kunne ikke finde nogen, skønt mange falske vidner trådte frem. Til sidst dukkede to af dem op, som sagde: "Han sagde: Jeg kan ødelægge Guds tempel og genopbygge det på tre dage." Ypperstepræsten rejste sig og sagde til ham: "Svarer du ikke noget? Hvad vidner de imod dig?” Men Jesus tav. Da sagde ypperstepræsten til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud at fortælle os, om du er Kristus, Guds Søn." "Du sagde det," svarede Jesus ham, "sandelig siger jeg dig: Fra nu af skal du se Menneskesønnen sidde ved Guds højre hånd og komme på himlens skyer." Så rev ypperstepræsten sit tøj og sagde: "Han bespottede! Hvorfor har vi stadig brug for vidner? Se, nu har I hørt blasfemien; hvad synes du?". Og de svarede: "Han er skyldig i døden!". Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham; andre slog ham 68 og sagde: "Gæt hvad, Kristus! Hvem er det, der har ramt dig?"