Brev fra en handicappet dreng

Kære venner, jeg vil skrive dette brev for at fortælle dig om livet for en handicappet dreng, hvad vi virkelig er, og hvad du ikke ved.

Mange af jer, når vi laver bevægelser, siger et par ord eller smiler, er du tilfredse med det, vi gør. Selvfølgelig er I alle fokuseret på vores fysik, på vores handicap, og når vi nogle gange gør noget andet for at overvinde det, er du tilfreds med, hvordan vi reagerer. Du ser i stedet vores krop, vi har en styrke, noget mystisk, guddommeligt. Ligesom du ser materielle ting i livet, så er du fokuseret på det, vi viser.

Vi har en sjæl uden synd, omkring os har vi engle, der taler til os, vi udsender et guddommeligt lys, som kun dem, der elsker og har tro, kan se. Når du ser på vores fysiske svagheder, ser jeg dine åndelige. I er ateister, ulykkelige, materialistiske og på trods af at I har alt, hvad I altid søger hver dag. Jeg har lidt, intet, men jeg er glad, jeg elsker, jeg tror på Gud og takket være mine lidelser vil mange af jer i synd blive frelst fra evige smerter. I stedet for at se på vores kroppe, se på dine sjæle, i stedet for at bemærke vores fysiske svagheder, bevis for dine synder.

Kære venner, jeg skriver dette brev for at få jer til at forstå, at vi ikke er født uheldige eller tilfældigt, men også vi, børn med handicap, har en guddommelig mission i denne verden. Den gode Herre giver os svagheder i kroppen til at overbringe eksempler til dig for sjælen. Se ikke på, hvad der er dårligt i os, men tag i stedet et eksempel fra vores smil, vores sjæl, vores bønner, forsynet med Gud, ærlighed, fred.

Så på den sidste dag i vores liv, når vores syge krop ender i denne verden, kan jeg fortælle dig, at englene kommer ned på dette for at tage vores sjæl, i himlen lyder der trompeter og en melodi til ære, Jesus åbner sine arme og venter os ved døren til himlen, danner himmelens hellige et kor til højre og venstre, mens vores sjæl, triumferende, krydser hele himlen. Kære ven, mens du på jorden så det onde i min krop. Jeg ser herfra det onde i din sjæl. Jeg ser nu en mand, der bevæger sig, går, taler i kroppen, men med et handicap i sjælen.

Kære venner, jeg skrev dig dette brev for at fortælle dig, at vi ikke er uheldige eller forskellige, men Gud har kun givet os en anden opgave end din. Mens du helbreder vores kroppe, giver vi styrke, eksempel og frelse til dine sjæle. Vi er ikke forskellige, vi er ens, vi hjælper hinanden og sammen gennemfører vi Guds plan i denne verden.

Skrevet af Paolo Tescione 

Dedikeret til Anna, der i dag 25. december forlader denne verden til himlen