Medjugorje: den visionære Ivanka fortæller os om Madonnaen og udseende

Ivankas vidnesbyrd fra 2013

Pater, Ave, Glory.

Fredens dronning, bed for os.

I begyndelsen af ​​dette møde ville jeg hilse dig med den smukkeste hilsen: "Lovet være Jesus Kristus".

Vær altid rost!

Hvorfor er jeg foran dig nu? Hvem er jeg? Hvad kan jeg fortælle dig?
Jeg er blot en dødelig person ligesom hver af jer.

I alle disse år spørger jeg konstant mig selv: ”Herre, hvorfor valgte du mig? Hvorfor gav du mig denne store, store gave, men samtidig store ansvar?” Her på jorden, men også en dag, hvor jeg kommer foran ham, har jeg accepteret alt dette. Denne store gave og store ansvar. Jeg beder kun til Gud om at give mig styrke til at fortsætte på den vej, han ønsker mig.

Her kan jeg kun bevidne, at Gud er i live; at han er iblandt os; som ikke er gået fra os. Vi er dem, der har taget afstand fra ham.
Vor Frue er en mor, der elsker os. Hun vil ikke lade os være i fred. Han viser os vejen, der fører os til hans søn. Dette er den eneste sande måde på denne jord.
Jeg kan også fortælle dig, at min bøn er ligesom din bøn. Min nærhed til Gud er den samme nærhed, som du har til ham.
Det hele afhænger af dig og mig: hvor meget vi stoler på hende, og hvor meget vi kan acceptere hendes beskeder.
At se Madonnaen med dine egne øjne er en smuk ting. I stedet tæller det ikke med at se det med dine øjne og ikke have det i dit hjerte. Hver af os kan mærke det i vores hjerte, hvis vi vil og kan åbne vores hjerte.

I 1981 var jeg en 15-årig pige. Selvom jeg kommer fra en kristen familie, hvor vi altid bad, vidste jeg indtil det øjeblik ikke, at Vor Frue kunne dukke op, og at hun var dukket op et sted. Endnu mindre kunne jeg forestille mig, at jeg ville være i stand til at se hende en dag.
I 1981 boede min familie i Mostar og Mirjana's i Sarajevo.
Efter skole, i ferien, kom vi hertil.
Her har vi for vane ikke at arbejde på søn- og helligdage, og hvis vi kan, går vi til messe.
Den dag den 24. juni, Johannes Døberen, efter messen aftalte vi piger at mødes om eftermiddagen til en gåtur. Den eftermiddag mødtes Mirjana og jeg først. Mens vi ventede på, at de andre piger kom, snakkede vi ligesom 15-årige piger gør. Vi blev trætte af at vente på dem og gik mod husene.

Selv i dag ved jeg ikke hvorfor jeg under dialogen vendte mig mod bakken, jeg ved ikke hvad der tiltrak mig. Da jeg vendte mig om, så jeg Guds Moder. Jeg ved ikke engang, hvor de ord kom fra, da jeg sagde til Mirjana: "Se, der er Vor Frue deroppe!" Hun sagde uden at se til mig: "Hvad siger du? Hvad skete der med dig?" Jeg holdt stille, og vi fortsatte med at gå. Vi ankom til det første hus, hvor vi mødte Milka, Marijas søster, som skulle bringe fårene tilbage. Jeg ved ikke, hvad han så i mit ansigt og spurgte: “Ivanka, hvad skete der med dig? Du ser mærkelig ud." Da jeg gik tilbage, fortalte jeg hende, hvad jeg så. Da vi nåede det sted, hvor jeg havde haft synet, vendte de også hovedet og så, hvad jeg havde set før.

Jeg kan kun fortælle dig, at alle de følelser, jeg havde indeni mig, var rodet. Så der var bøn, sang, tårer...
I mellemtiden kom Vicka også og så, at der skete noget med os alle sammen. Vi sagde til hende: "Løb, løb, for vi ser Madonnaen her. I stedet tog hun sine sandaler af og løb hjem. Undervejs mødte han to drenge kaldet Ivan og fortalte dem, hvad vi så. Så tre af dem kom tilbage til os, og de så også, hvad vi så.

Madonnaen var 400 – 600 meter væk fra os, og med sin hånds tegn indikerede hun, at vi skulle komme nærmere.
Som sagt blandede alle følelserne sig inde i mig, men den der sejrede var frygten. Selvom vi var en hyggelig lille gruppe, turde vi ikke gå hen imod hende.
Nu ved jeg ikke, hvor længe vi stoppede der.

Jeg husker kun, at nogle af os gik direkte hjem, mens andre gik hjem til en vis Giovanni, som fejrede sin navnedag. Fuld af tårer og frygt gik vi ind i det hus og sagde: "Vi har set Madonnaen". Jeg kan huske, at der var æbler på bordet, og de smed dem efter os. De fortalte os: "Løb til dit hjem med det samme. Fortæl ikke disse ting. Du kan ikke lege med disse ting. Gentag ikke, hvad du fortalte os til nogen!"

Da vi kom hjem, fortalte jeg min bedstemor, bror og søster, hvad jeg havde set. Uanset hvad jeg sagde, grinede min bror og søster af mig. Bedstemor fortalte mig: "Min datter, det er umuligt. Du har sikkert set nogen, der hyrede får."

Der har aldrig været en længere nat i mit liv end det. Jeg spurgte hele tiden mig selv: "Hvad skete der med mig? Så jeg virkelig, hvad jeg så? Jeg er ved at gå i stå. Hvad skete der med mig?"
Vi fortalte enhver voksen, hvad vi havde set, og de svarede, at det var umuligt.
Allerede den aften og dagen efter havde det, vi havde set, spredt sig.
Den eftermiddag sagde vi: "kom nu, lad os gå tilbage til det samme sted og se, om vi kan se igen, hvad vi så i går". Jeg kan huske, at min bedstemor holdt mig i hånden og sagde til mig: ”Gå ikke. Bliv her hos mig!"
Da vi så et lys tre gange, løb vi så hurtigt op, at ingen kunne nå os. Men da vi kom tæt på hende...
Kære venner, jeg ved ikke, hvordan jeg skal formidle til jer denne kærlighed, denne skønhed, disse guddommelige følelser, som jeg følte.
Jeg kan kun fortælle dig, at den dag i dag har mine øjne aldrig set noget smukkere. En ung pige på 19 – 21 år, med en grå kjole, hvidt slør og en stjernekrone på hovedet. Hun har smukke og ømme blå øjne. Han har sort hår og flyver på en sky.
Den indre følelse, den skønhed, den ømhed og den kærlighed til en mor kan ikke beskrives med ord. Du skal prøve det og leve det. I det øjeblik vidste jeg: "Dette er Guds Moder".
To måneder før den begivenhed var min mor død. Jeg spurgte: "Min frue, hvor er min mor?" Hun smilede og fortalte mig, at han er hos hende. Så kiggede hun på hver af os seks og fortalte os, at vi ikke skulle være bange, for hun vil altid være hos os.
I alle disse år, hvis hun ikke havde været hos os, ville vi simple og menneskelige mennesker ikke have kunnet holde alt ud.

Hun præsenterede sig her som Fredens Dronning. Hans første besked var: "Fred. Fred. Fred". Vi kan kun opnå fred med bøn, faste, bod og den hellige eukaristi.
Fra den første dag til i dag er disse de vigtigste beskeder her i Medjugorje. Den, der lever efter disse budskaber, finder spørgsmålene og også svarene.

Fra 1981 til 1985 så jeg hende hver dag. I de år fortalte du mig om dit liv, verdens fremtid, Kirkens fremtid. Jeg skrev alt dette. Når du fortæller mig, hvem jeg skal levere denne skrift til, vil jeg gøre det.
Den 7. maj 1985 havde jeg den sidste daglige åbenbaring. Vor Frue fortalte mig, at jeg ikke længere ville se hende hver dag. Fra 1985 til i dag ser jeg dig en gang om året den 25. juni. I det sidste daglige møde gav Gud og Vor Frue mig en meget, meget stor gave til mig. En fantastisk gave til mig, men også til hele verden. Hvis du her undrer dig over, om der er liv efter dette liv, er jeg her som et vidne før dig. Jeg kan fortælle dig, at vi her på jorden kun tager en meget kort vej til evigheden. I det møde så jeg min mor, som jeg nu ser hver enkelt af jer. Hun krammede mig og sagde: "Min datter, jeg er stolt af dig".
Se, himlen åbner sig og fortæller os: "Kære børn, vend tilbage til fredens, omvendelse, faste og bods vej". Vi er blevet lært vejen, og vi er frie til at vælge den vej, vi ønsker.

Hver af os seks visionære har sin egen mission. Nogle beder for præster, andre for syge, andre for unge mennesker, nogle beder for dem, der ikke har kendt Guds kærlighed, og min mission er at bede for familier.
Vor Frue opfordrer os til at respektere ægteskabets sakramente, fordi vores familier skal være hellige. Han inviterer os til at forny familiebøn, til at gå til helligmesse om søndagen, til at skrifte hver måned, og det vigtigste er, at Bibelen er i centrum for vores familie.
Derfor, kære ven, hvis du ønsker at ændre dit liv, ville det første skridt være at opnå fred. Fred med dig selv. Det kan du ikke finde andre steder end i skriftestolen, fordi du er forsonet med dig selv. Gå derefter til centrum af det kristne liv, hvor Jesus er i live. Åbn dit hjerte, og han vil hele alle dine sår, og du vil lettere bære alle de vanskeligheder, du har i dit liv.
Væk din familie med bøn. Tillad hende ikke at acceptere, hvad verden tilbyder hende. For i dag har vi brug for hellige familier. For hvis den onde ødelægger familien, vil han ødelægge hele verden. Fra en god familie kommer så meget godt: gode politikere, gode læger, gode præster.

Man kan ikke sige, at man ikke har tid til bøn, for Gud har givet os tid, og det er os, der dedikerer den til forskellige ting.
Når en katastrofe, sygdom eller noget alvorligt sker, overlader vi alt for at give en hånd til dem, der har behov. Gud og Vor Frue giver os den stærkeste medicin mod enhver sygdom i denne verden. Dette er bøn med hjertet.
Allerede i de første dage inviterede du os til at bede trosbekendelsen og 7 Pater, Ave, Gloria. Så inviterede han os til at bede en rosenkrans om dagen. I alle disse år inviterer han os til at faste to gange om ugen på brød og vand og til at bede den hellige rosenkrans hver dag. Vor Frue fortalte os, at med bøn og faste kan vi også stoppe krige og katastrofer. Jeg opfordrer dig til ikke at tillade dig selv at ligge ned og hvile på søndag. Sand hvile findes i den hellige messe. Kun dér kan du få ægte hvile. For hvis vi tillader Helligånden at komme ind i vores hjerter, vil det være meget lettere at bære alle de problemer og vanskeligheder, vi har i vores liv.

Du behøver ikke kun at være kristen på papiret. Kirker er ikke kun bygninger: vi er den levende kirke. Vi er forskellige fra andre. Vi er fyldt med kærlighed til vores bror. Vi er glade, og vi er et tegn for vores brødre og søstre, fordi Jesus ønsker, at vi skal være apostle lige nu på jorden. Han vil også gerne takke dig, fordi du gerne ville høre Vor Frue budskab. Han takker jer endnu mere, hvis I ønsker at bære dette budskab i jeres hjerter. Bring dem ind i jeres familier, ind i jeres kirker, i jeres stater. Ikke bare at tale med tungen, men at vidne med sit liv.
Endnu en gang vil jeg takke jer ved at understrege at lytte til, hvad Vor Frue sagde til os visionære i de første dage: "Vær ikke bange for noget, for jeg er med jer hver dag". Det er præcis det samme, det siger til hver af os.

Jeg beder hver dag for alle denne verdens familier, men samtidig beder jeg jer alle om at bede for vores familier, så vi kan forenes og være én i bøn.
Nu med bøn takker vi Gud for dette møde.

Kilde: Mailingliste Information fra Medjugorje