Verdensreligion: Fordi ligestilling er en vigtig buddhistisk dyd

Det engelske ord equanimity refererer til en tilstand af ro og balance, især midt i strabadser. I buddhismen er ligevægt (på pali, upekkha; på sanskrit, upeksha) en af ​​de fire umådelige dyder eller fire store dyder (sammen med medfølelse, kærlig venlighed og sympatisk glæde), som Buddha lærte sine disciple at dyrke.

Men handler det at være rolig og ligevægtig om ligevægt? Og hvordan udvikler roen sig?

Definitioner af Upekkha
Selvom det er oversat som "ligevægt", synes den præcise betydning af upekkha at være svær at fastlægge. Ifølge Gil Fronsdal, som underviser på Insight Meditation Center i Redwood City, Californien, betyder ordet upekkha bogstaveligt "at se ud over." En Pali/Sanskrit-ordliste, jeg konsulterede, siger dog, at det betyder "tag ingen notis; ignorere".

Ifølge Theravadin-munken og lærde Bhikkhu Bodhi er ordet upekkha tidligere blevet fejloversat som "ligegyldighed", hvilket har fået mange i Vesten til fejlagtigt at tro, at buddhister burde være løsrevet og ligeglade med andre væsener. Hvad det i virkeligheden betyder, er ikke at blive styret af lidenskaber, ønsker, kan lide og antipatier. Bhikkhu fortsætter,

"Det er ensartethed, urokkelig frihed i sindet, en tilstand af indre ligevægt, som ikke kan forstyrres af gevinst og tab, ære og vanære, ros og skyld, nydelse og smerte. Upekkha er frihed fra alle punkter af selvreference; det er kun ligegyldighed over for ego-selvets behov med dets lyst til nydelse og position, ikke over for ens medmenneskers velfærd. “

Gil Fronsdal udtaler, at Buddha beskrev upekkha som "rigtig, ophøjet, umådelig, uden fjendtlighed og uden ond vilje." Det er ikke det samme som "ligegyldighed", vel?

Thich Nhat Hanh udtaler (i The Heart of the Buddha's Teaching, s. 161), at sanskritordet upeksha betyder "ligevægt, ikke-tilknytning, ikke-diskrimination, ligevægt eller give slip. Upa betyder 'over', og iksh betyder 'at se på'.' Bestig bjerget for at kunne se hele situationen, ikke bundet til den ene eller den anden side. “

Vi kan også se på Buddhas liv for at få vejledning. Efter sin oplysning levede han bestemt ikke i en tilstand af ligegyldighed. I stedet brugte han 45 år på aktivt at undervise andre i dharmaen. For mere om dette emne, se Hvorfor undgår buddhister tilknytning? og "Fordi løsrivelse er det forkerte ord"

Stående i midten
Et andet pali-ord, der normalt oversættes til engelsk som "ligevægt" er tatramajjhattata, som betyder "at stå imellem." Gil Fronsdal siger, at "at være midt i mellem" refererer til en balance, der kommer fra indre stabilitet, der forbliver centreret, når den er omgivet af uro.

Buddha lærte, at vi konstant bliver trukket i den ene eller anden retning af ting eller forhold, vi ønsker eller håber at undgå. Disse omfatter ros og skyld, glæde og smerte, succes og fiasko, gevinst og tab. Den kloge person, sagde Buddha, accepterer alt uden godkendelse eller misbilligelse. Dette danner kernen i "Middelvejen", der danner kernen i buddhistisk praksis.

Dyrk ligevægt
I sin bog Comfortable with Uncertainty udtalte den tibetanske professor Kagyu Pema Chodron: "For at dyrke roen øver vi os i at fange os selv, når vi føler tiltrækning eller modvilje, før det stivner til greb eller negativitet."

Dette relaterer sig selvfølgelig til mindfulness. Buddha lærte, at der er fire referencerammer i bevidsthed. Disse kaldes også de fire grundlag for mindfulness. Disse er:

Mindfulness af kroppen (kayasati).
Bevidsthed om følelser eller fornemmelser (vedanasati).
Bevidsthed om sindet eller mentale processer (cittaasati).
Bevidsthed om mentale objekter eller kvaliteter; eller dharma-bevidsthed (dhammasati).
Her har vi et godt eksempel på at arbejde med bevidsthed om følelser og tankeprocesser. Mennesker, der er uvidende, bliver konstant narret af deres følelser og fordomme. Men med mindfulness, anerkend og anerkend følelserne uden at lade dem styre dig.

Pema Chodron siger, at når følelser af tiltrækning eller aversion opstår, kan vi "bruge vores forudindtagethed som trædesten til at forbinde med andres forvirring." Når vi bliver intime og accepterer vores følelser, ser vi tydeligere, hvordan alle bliver fanget i deres håb og frygt. Ud fra dette "kan der opstå et bredere perspektiv".

Thich Nhat Hanh siger, at buddhistisk ligevægt inkluderer evnen til at se alle som lige. "Vi har elimineret al diskrimination og fordomme og fjernet alle grænser mellem os selv og andre," skriver han. "I en konflikt, selvom vi er dybt bekymrede, forbliver vi upartiske, i stand til at elske og forstå begge sider."