Når Gud sender dig i en uventet retning

Hvad der sker i livet er ikke altid ordnet eller forudsigeligt. Her er nogle ideer til at finde fred midt i forvirringen.

Uventede vendinger
Jeg gik langs fortovet, der ligger nederst på vestsiden af ​​Central Park i morges og undrede sig over dens geometri: sekskantede sten under mine fødder blev afgrænset af parketlignende mursten med en pæn stenmur, der løb ved siden af. Lige uden for muren lå selve parken, hvor sarte grene af bare træer flettet ind i den blå himmel og en uregelmæssig klang af husspurve kom frem fra taksten.

Kontrasten mellem det lige, ordnede, menneskeskabte fortov og den sammenfiltrede, hvirvlende overflod af naturen lige ud over dens grænser fik mig til at tænke på forskellene mellem Guds skabelse og menneskets.

Verden indeholder utallige eksempler på cirkler lavet af Gud: månen, navler, druer, vanddråber og centrum af blomster. Trekanter er også let synlige. Der er killingekatte næse og ører, nåletræer, bjergtoppe, agaveblade og floddelta.

Men hvad med den mest almindelige form i den menneskeskabte verden, rektanglet? Jeg søgte i min hjerne efter naturlige modstykker, og selvom jeg troede og troede, at jeg kun havde to: tænder og saltkrystaller. Dette overraskede mig. Foretrækker vi rektangler simpelthen fordi det er lettere at planlægge og bygge med blokke og lige linjer? Eller har det noget at gøre med den måde mennesker har en tendens til at antage, at livet skal være lineært? Jeg ved ikke.

Der er et ordsprog, at Gud skriver direkte med skæve linjer. Når jeg ser på skønheden i et træ om vinteren med dets grene, kviste og kviste, der når himlen i et tilsyneladende forvirrende, men åbenlyst planlagt mønster, kan jeg forstå noget af, hvad det betyder.

Guds plan er ikke altid ordnet og forudsigelig som jeg vil have den. Der er vendinger i mit liv, som jeg ikke kan forudsige eller forudsige. Dette betyder ikke, at forgrening i uventede retninger er forkert eller forkert. Alt det betyder er, at jeg på hvert nyt sted, jeg er, har brug for at vokse, nå ud, leve for og med Herren.