Karantæne og fasten: Gud søger noget fra os

Kære ven, i dag vil jeg reflektere over den periode, vi oplever. Som du ved, er verden på sine knæ, især vores Italien for coronavirus, der spreder sig mere og mere på vores territorium. For kirken er problemerne steget, siden en lille offentlig fest er forbudt. Alt dette finder sted i en årlig periode af den vigtige katolske kirke, faktisk er vi i fasten. Udlånt for os katolikker er en periode med refleksion, af bøder, blomster og bønner. Men hvor mange katolikker gør alt dette? De fleste af de trofaste, der udfører åndelige aktiviteter i fasten, er dem, der er tæt på Gud, som prøver at give ægte åndelig mening i alt, hvad de gør. I stedet for en god del i denne periode gør alt, hvad de gør i løbet af året: Jeg arbejdede, spiste, gjorde deres forretning, forhold, shopping, uden at give en fornemmelse af bot til denne periode.

Kære ven, jeg lavede tilfældigvis en refleksion i aften, at jeg vil sige til dig "synes det ikke underligt for dig, at denne tvungne karantæne for coronavirus ikke skete ved en tilfældighed?".

Tror du ikke, at vi på dette tidspunkt ikke kan have for mange distraktioner, men bliver tvunget til at holde os indendørs, er en besked fra vor himmelske Fader?

Kære ven til mig, der kan lide at sætte Guds finger i alt, hvad der sker i verden og i en menneskes liv, kan jeg fortælle jer, at sammen karantæne og fasten ikke er tilfældig.

Karantenen vil have os til at reflektere, at de ting, vi siger "alt" såsom forretning, karriere, underholdning, middage, udflugter, shopping, bliver taget fra os som intet. I denne periode blev selve livet for nogle mennesker taget som intet.

Men der er ikke taget ting fra os som familie, bøn, meditation, at være sammen. Den samme shopping får os til at forstå, at vi kan modstå uden at købe luksus ting, men kun de primære varer til at leve.

Kære ven, Guds budskab i denne periode er en obligatorisk bøde. Denne karantæne blev udført, som slutter lige før påske for at give os tid til at reflektere. Og hvem blandt os i disse dage har ikke haft tid til at bede, læse en meditation eller vende en eneste tanke til Gud? Måske har mange udøvere ikke lyttet til messe, men mange, mange mennesker, selv ateister og ikke-troende, eller af frygt eller refleksion har vendt deres blik til den korsfæstede, blot for at spørge, hvorfor dette er alt.

Årsagen blev skrevet for over tre tusind år siden af ​​profeten Jesaja "alle vil vende blikket mod den, der har gennemboret". Vi lever nu denne periode, fordi mange af os, selvom de ikke vil, har set på korsfæstelsen. Det bliver en lidt rig, men meget åndelig påske. Mange af os har opdaget en anden følelse af vores eksistens, som den materielle race i denne verden fik os til at opgive.

Dette er ikke en karantæne, men en ægte fasten, som vi alle var nødt til at gøre.