Sidste meddelelse givet til Giampilieri

Jesu budskab, 29/03/2016.

hvad tror du, jeg finder i dag i religiøse samfund generelt og i enhver sjæl, der er indviet til Mig? I mange af dem kun tumult og verdens ånd. Alligevel sagde man i åndens største jubel på dagen for den religiøse indvielse farvel til verdens lyde og lovede højtideligt ikke at ville høre andet end Min stemme.
Mine børn, men hvis verden taler med sin tumult, med sine falske glæder, sine bedrag, er det nødvendigt for mig at tie. Og det gør jeg. Lidt efter lidt bliver Mit billede slettet fra jordens overflade og fra menneskets hjerte for at skabe et andet, som vil erstatte Mig. Der er for mange indviede sjæle, der bærer en religiøs vane og har verdens ånd.

Mine børn, alle har efterladt Mig chokeret som de er over Min fiasko. To eller tre trofaste sjæle, som ser på Mig med øjne tilsløret i tårer, Min Moder, den discipel, jeg elskede så højt, og Magdalene. Men hvor er de andre? Hvor er Peter, klippen, som stormene vil bryde imod? Hvor er Min spæde kirke, som om et par minutter vil dukke op fra Mit hjertes karmosinrøde sår, som soldaten gør sig klar til at åbne? Den vil fremstå som den smukkeste blomst i Paradiset, undfanget af kærlighed og næret af Min krop og Mit blod, som vil fortsætte med at udgyde blod indtil tidens ende.
Mine børn, ikke engang Min kirke er bevidst om Min tilstedeværelse længere, for hvis den gjorde det, ville tingene ikke gå sådan her. Ikke engang de, der med deres evige præstedømmes kraft bringer Mig ned fra himlen, er klar over det. Er jeg ikke virkelig den evige forkastede, den evige misforståede? De har ikke forstået, at Mit evangelium ikke ændrer Mine præster, som holder fornøjelsernes bæger i hånden og ikke undlader at drikke det til sidste dråbe. Det var ikke det, jeg ville. Bed for Min kirke, da mange sjæle går tabt.
Nu velsigner jeg dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.