Dagens evangelium 16. september 2020 med ord fra pave Frans

LÆSNING AF DAGEN
Fra apostlen St. Pauls første brev til Korinterne
1 Kor 12,31 – 13,13

Brødre, på den anden side, ønsker du intenst den største karismer. Og så viser jeg dig den mest sublime måde.
Hvis jeg talte menneskers og engles tunger, men ikke havde næstekærlighed, ville jeg være som bronze, der runger eller som en bækken, der klapper.
Og hvis jeg havde profetiens gave, hvis jeg kendte alle mysterierne og havde al viden, hvis jeg havde tro nok til at flytte bjerge, men jeg havde ikke næstekærlighed, ville jeg ikke være noget.
Og selvom jeg gav alle mine ejendele som mad og afleverede min krop for at være stolt af den, men jeg havde ikke næstekærlighed, ville det ikke nytte noget for mig.
Næstekærlighed er storsindet, velgørende er næstekærlighed; den er ikke misundelig, den praler ikke, den svulmer ikke af stolthed, den respekterer ikke, den søger ikke sin egen interesse, den bliver ikke vred, den tager ikke hensyn til den modtagne ondskab, den nyder ikke uretfærdighed, men glæder sig over sandheden. Undskylder alt, tror alt, håber alt, tåler alt.
Næstekærlighed vil ingen ende tage. Profetier vil forsvinde, tungetalens gave vil ophøre, og viden vil forsvinde. Ja, ufuldkomment ved vi, og ufuldkomment profeterer vi. Men når det, der er perfekt, kommer, vil det, der er uperfekt, forsvinde. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, jeg tænkte som et barn, jeg ræsonnerede som et barn. Efter at være blevet en mand, har jeg elimineret, hvad der er som barn.
Nu ser vi dunkelt, som i et spejl; så vil vi i stedet se ansigt til ansigt. Nu ved jeg ufuldkomment, men så vil jeg vide det perfekt, som jeg også er kendt. Nu er disse tre ting tilbage: tro, håb og næstekærlighed. Men den største af alt er næstekærligheden!

DAGENS EVANGEL
Fra evangeliet ifølge Luke
Lk 7,31-35

På det tidspunkt sagde Herren:

"Hvem kan jeg sammenligne mennesker i denne generation med? Hvem ligner den? Det ligner børn, der sidder på pladsen og råber til hinanden sådan her:
"Vi spillede dig på fløjte, og du dansede ikke,
vi sang en klagesang, og du græd ikke!”.
Faktisk kom Johannes Døberen, som ikke spiser brød og ikke drikker vin, og du siger: "Han er besat". Menneskesønnen kom og spiste og drak, og du siger: "Her er en frådser og en drukkenbolt, en ven af ​​toldere og syndere!".
Men visdom er blevet anerkendt som retfærdig af alle hendes børn."

Den hellige fars ord
Det er det, der gør ondt i Jesu Kristi hjerte, denne historie om utroskab, denne historie om ikke at genkende Guds kærtegn, Guds kærlighed, om en forelsket Gud, der søger dig, søger, at du også er lykkelig. Dette drama skete ikke kun i historien og endte med Jesus, det er hver dag. Det er også mit drama. Kan vi hver især sige: 'Ved jeg, hvordan jeg genkender den tid, hvor jeg blev besøgt? Besøger Gud mig?'. Hver af os kan falde i den samme synd som Israels folk, i den samme synd som Jerusalem: ikke at genkende den tid, hvor vi blev besøgt. Og hver dag besøger Herren os, hver dag banker han på vores dør. Har jeg hørt nogen invitation, nogen inspiration til at følge ham nærmere, til at udføre et velgørenhedsarbejde, til at bede lidt mere? Jeg ved ikke, mange ting, som Herren inviterer os til hver dag for at møde os. (Julemanden, 17. november 2016)