Dagens evangelium 20. september 2020 med ord fra pave Frans

LÆSNING AF DAGEN
Første læsning

Fra profeten Esajas' bog
Er 55,6-9

Søg Herren, mens han findes, påkald ham, mens han er nær.
Lad den ugudelige forlade sin vej og den uretfærdige sine tanker;
vend tilbage til Herren, som vil forbarme sig over ham, og til vor Gud, som stort set tilgiver.
Fordi mine tanker ikke er dine tanker,
dine veje er ikke mine veje. Herrens orakel.
Hvor meget er himlen over jorden,
så meget overgår mine veje dine veje,
mine tanker dominerer dine tanker.

Anden læsning

Fra apostlen Paulus' brev til Filipperne
Phil 1,20c-24.27a

Brødre, Kristus vil blive herliggjort i mit legeme, uanset om jeg lever eller dør.

For mig er faktisk Kristus at leve og dø er gevinst.
Men hvis det at leve i kroppen betyder at arbejde frugtbart, ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal vælge. Faktisk er jeg fanget mellem disse to ting: Jeg har ønsket om at forlade dette liv for at være sammen med Kristus, hvilket ville være meget bedre; men for dig er det mere nødvendigt, at jeg bliver i kroppen.
Så vandre jer værdigt til Kristi evangelium.

DAGENS EVANGEL
Fra evangeliet ifølge Matteus
Mt 20,1: 16-XNUMX

På det tidspunkt sagde Jesus denne lignelse til sine disciple:
"Himmeriget er som en husmand, der gik ud ved daggry for at leje arbejdere til sin vingård. Han aftalte med dem en denar om dagen og sendte dem til sin vingård. Da han gik ud omkring ni om morgenen, så han andre, der var arbejdsløse på pladsen, og han sagde til dem: "I går også ind i vingården; hvad der er rigtigt, vil jeg give dig." Og de gik.
Han gik ud igen ved middagstid og ved tretiden og gjorde det samme.
Da han gik ud igen omkring klokken fem, så han andre stå der og sagde til dem: "Hvorfor står I her hele dagen og laver ingenting?". De svarede: "Fordi ingen hyrede os." Og han sagde til dem: "Gå også I ind i vingården!"
Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin bonde: "Ring til arbejderne og betal dem, begyndende med det sidste til det første".
Da de på fem om eftermiddagen kom, modtog de hver en denar. Da de første ankom, troede de, at de ville få flere. Men de fik også hver en denar. Men da de trak det tilbage, mumlede de mod mesteren og sagde: "Disse sidste arbejdede kun en time, og du behandlede dem som os, der bar dagens vægt og varmen." Men mesteren svarede en af ​​dem og sagde : "Ven, jeg fejler dig ikke. Har du ikke aftalt en denar med mig? Tag din og gå. Men jeg vil også give det sidste lige så meget som dig: kan jeg ikke gøre, hvad jeg vil med mine ting? Eller er du misundelig, fordi jeg er god?”.
Således bliver de sidste først og de første, sidste«.

Den hellige fars ord
Denne mesterens "uretfærdighed" tjener til at fremkalde et niveauspring hos dem, der lytter til lignelsen, for her vil Jesus ikke tale om problemet med arbejde eller en rimelig løn, men om Guds rige! Og budskabet er dette: i Guds rige er der ingen arbejdsløse, alle er kaldet til at gøre deres del; og for alle i sidste ende vil der være den kompensation, der kommer fra guddommelig retfærdighed – ikke menneskelig, heldigvis for os! – altså den frelse, som Jesus Kristus har erhvervet for os med sin død og opstandelse. En frelse, der ikke er fortjent, men givet – frelsen er gratis. Han bruger barmhjertighed, han tilgiver bredt. (Angelus, 24. september 2017