Dagens evangelium 25. december 2020 med ord fra pave Frans

LÆSNING AF DAGEN
Første læsning

Fra profeten Jesaa
Er 52,7-10

Hvor er de smukke i bjergene
budbringerens fødder, der bebuder fred,
af budbringeren af ​​gode nyheder, der bebuder frelse,
som siger til Zion: "Din Gud regerer."

En stemme! Dine vægtere hæver deres stemmer,
sammen glæder de sig,
fordi de ser med øjnene
Herrens tilbagevenden til Zion.

Brage sammen i glædessange,
ruiner af Jerusalem,
thi Herren har trøstet sit folk,
forløste Jerusalem.

Herren har blottet sin hellige arm
foran alle nationer;
alle jordens ender skal se
vor Guds frelse.

Anden læsning

Fra brevet til jøderne
Heb 1,1-6

Gud, som talte mange gange og på forskellige måder i oldtiden til fædrene gennem profeterne, har i disse dage talt til os gennem Sønnen, som han har sat til arving til alle ting, og ved hvem han også skabte verden.

Han er udstrålingen af ​​sin herlighed og præget af sit stof, og han opretholder alt med sit kraftfulde ord. Efter at have fuldført syndernes renselse, sad han ved majestætens højre hånd i de højeste himle, efter at være blevet englene lige så meget overlegne, som det navn, han arvede, er mere fremragende end deres.

Faktisk, til hvilken af ​​englene sagde Gud nogensinde: "Du er min søn, i dag har jeg født dig"? og igen: "Jeg vil være hans far, og han vil være min søn"? I stedet, når han introducerer den førstefødte i verden, siger han: «Må alle Guds engle tilbede ham».

DAGENS EVANGEL
Fra evangeliet ifølge John
Joh 1,1-18

I begyndelsen var Ordet,
og Ordet var hos Gud
og Ordet var Gud.

Han var i begyndelsen hos Gud:
alt blev gjort gennem ham
og uden ham blev der intet gjort af det, der eksisterer.

I ham var liv
og livet var menneskenes lys;
lyset skinner i mørket
og mørket vandt den ikke.

En mand sendt af Gud kom:
han hed John.
Han kom som vidne
at vidne om lyset,
for alle at tro gennem ham.
Var han ikke lyset,
men han måtte vidne om lyset.

Sandt lys kom til verden,
den, der oplyser enhver mand.
Det var i verden
og verden blev til ved ham;
men verden genkendte ham ikke.
Han kom blandt sine egne,
og hans egne tog ikke imod ham.

Men til dem, der har accepteret det
gav magt til at blive Guds børn:
til dem, der tror på hans navn,
som ikke giver blod
heller ikke af at ville have kød
heller ikke efter menneskets vilje,
men af ​​Gud er de fødte.

Og Ordet blev kød
og boede iblandt os;
og vi har set hans herlighed,
Ære som den enbårne Søn
som kommer fra Faderen,
fuld af nåde og sandhed.

Johannes aflægger vidnesbyrd om ham og forkynder:
"Det var om ham, jeg sagde:
Den der kommer efter mig
er foran mig,
fordi det var før mig.

Fra sin fylde
vi fik alle:
nåde på nåde.
For loven blev givet ved Moses,
nåde og sandhed kom gennem Jesus Kristus.

Gud, ingen har nogensinde set dette:
den enbårne søn, som er Gud
og er i Faderens skød,
det er ham, der åbenbarede det.

Den hellige fars ord
Hyrderne i Betlehem fortæller os, hvordan vi møder Herren. De våger om natten: de sover ikke. De forbliver på vagt, de venter vågne i mørket; og Gud "indhyllede dem i lys" (Luk 2,9). Det gælder også for os. "Lad os derfor gå til Betlehem" (Luk 2,15): det sagde og gjorde hyrderne. Også vi, Herre, ønsker at komme til Betlehem. Vejen, selv i dag, er op ad bakke: toppen af ​​egoisme skal overvindes, man må ikke glide ind i verdslighedens og forbrugerismens slugter. Jeg vil gerne til Betlehem, Herre, for det er der, du venter på mig. Og indse, at du, placeret i en krybbe, er mit livs brød. Jeg har brug for den ømme duft af din kærlighed til at være et knækket brød for verden. Herre, tag mig på dine skuldre, gode hyrde: elsket af dig, vil også jeg kunne elske og tage mine brødre i hånden. Så bliver det jul, hvor jeg vil kunne sige til dig: "Herre, du ved alt, du ved, at jeg elsker dig" (jf. Joh 21,17). (Nattens helligmesse på højtideligheden for Herrens jul, 24. december 2018