Dagens evangelium 25. marts 2020 med kommentar

Fra Jesu Kristi evangelium ifølge Luk 1,26: 38-XNUMX.
På det tidspunkt blev engelen Gabriel sendt af Gud til en by i Galilæa kaldet Nazareth,
til en jomfru forlovet med en mand fra Davids hus ved navn Joseph. Jomfruen hed Maria.
Han kom til hende og sagde: "Hil, fuld af nåde, Herren er med dig."
Ved disse ord blev hun forstyrret og spekulerede på, hvad der var meningen med en sådan hilsen.
Engelen sagde til hende: «Vær ikke bange, Maria, fordi du har fundet nåde hos Gud.
Se, du vil undfange en søn, føde ham og kalde ham Jesus.
Han vil være stor og kaldes søn af den højeste; Herren Gud vil give ham sin fader Davids trone
og hersker over Jakobs hus, og hans rige vil ikke have nogen ende. "
Så sagde Maria til engelen: "Hvordan er dette muligt? Jeg kender ikke mand ».
Engelen svarede: ”Den Hellige Ånd kommer ned over dig, den højeste kraft vil kaste sin skygge over dig. Han, som er født, vil derfor være hellig og kaldes Guds Søn.
Og se, din slægtning Elizabeth, i hendes alderdom har også undfanget en søn, og dette er den sjette måned for hende, der blev kaldt ufrugtbar;
intet er umuligt for Gud ».
Da sagde Maria: "Her er jeg, jeg er Herrens tjenestepige, lad hvad du har sagt, blive gjort mod mig."
Og englen forlod hende.

Saint Amedeo of Lausanne (1108-1159)
Cisterciensermunk, derefter biskop

Mariaprædiken III, SC 72
Ordet faldt ned i Jomfruens livmoder
Ordet kom fra ham selv og dalede ned under sig selv, da han blev kød og tog bolig iblandt os (jf. Joh 1,14), da han klædte sig af sig selv og tog en træls skikkelse (jf. Fil 2,7). Hans stripning var en nedstigning. Men han steg ned på en sådan måde for ikke at blive berøvet sig selv, han blev kød uden at ophøre med at være Ordet og uden at formindske hans majestæts herlighed ved at påtage sig menneskeheden. (…)

Faktisk, ligesom solens pragt trænger ind i glasset uden at knuse det, og som blikket falder på en ren og rolig væske uden at adskille eller dele den for at sondere alt til dets dybder, således trådte Guds ord ind i den jomfruelige bolig og forlod den, mens jomfruens skød forblev lukket. (...) Den usynlige Gud blev således et synligt menneske; han, der hverken kunne lide eller dø, viste sig lidende og dødelig. Den, der undslipper vores naturs grænser, ønskede at være indeholdt i den. Han lukkede sig i en mors mave, den, hvis uhyre omfang omfatter hele himlen og jorden. Og ham, som himlens himmel ikke kan rumme, har Marias indvolde omfavnet.

Hvis du leder efter, hvordan det skete, så lyt til ærkeenglen forklare Maria mysteriets udfoldelse i disse vendinger: "Helligånden vil komme over dig, og den Højestes kraft vil overskygge dig" (Luk 1,35). (...) Fordi frem for alt og frem for alt er det dig, der har valgt, så du i nådens fylde overgår alle dem, der før eller efter dig har været eller vil være.