Vicka af Medjugorje: hvorfor så mange åbenheder?

Janko: Vicka, hvad du siger er allerede kendt, at Vor Frue har vist sig for dig i over tredive måneder.
Vicka: Hvad med det her?
Janko: For mange virker det som et alt for langt og uklart faktum.
Vicka: Men hvordan skal det se ud? Som om, hvad det ser ud for andre, betød noget!
Janko: Fortæl mig sandheden, hvis det også forekommer dig.
Vicka: Ja; før i tiden virkede det nogle gange sådan for mig. Faktisk spurgte vi i begyndelsen ofte Vor Frue: "Min Madonna, hvor længe vil du vise dig for os?".
Janko: Hvad med dig?
Vicka: Nogle gange var hun tavs, som om hun ikke hørte. Men nogle gange sagde han til os: «Mine engle, har jeg allerede træt jer?». Nu spørger vi dig ikke om disse ting mere. Jeg gør det i hvert fald ikke mere; for de andre kender jeg ikke.
Janko: Godt. Var der dage, hvor Frue ikke dukkede op der?
Vicka: Ja, det har der været. Jeg har allerede fortalt dig dette.
Janko: Og hvor mange gange er det sket på disse 900+ dage?
Vicka: Jeg kan ikke tale for andre. Hvad mig angår, har jeg ikke set hende fem gange i al denne tid.
Janko: Kan du fortælle mig, om de andre så hende i de fem dage?
Vicka: Nej; Det tror jeg ikke. Men jeg ved det ikke præcist. Jeg tror virkelig, at vi ikke har set det, fordi vi har talt om dette indbyrdes.
Janko: Hvorfor kom Vor Frue ikke de gange?
Vicka: Jeg ved det ikke.
Janko: Har du spurgt ham et par gange?
Vicka: Nej, aldrig. Det er ikke op til os at bestemme, hvornår det kommer, og hvornår det ikke gør det. Kun én gang fortalte han os, at vi ikke skulle blive overraskede, hvis han ikke kommer en anden gang. Nogle dage kom hun flere gange på samme dag.
Janko: Hvorfor gjorde han det?
Vicka: Jeg ved det ikke. Han kommer, fortæller os noget, beder med os og går væk.
Janko: Er det sket mange gange?
Vicka: Ja, ja. Især i starten.
Janko: Sker det stadig sådan?
Vicka: Hvad?
Janko: Må Vor Frue ikke optræde der.
Vicka: Nej. Det skete ikke længere. Jeg ved det ikke præcist, men det er ikke sket i lang tid. Jeg taler for mig selv; for de andre kender jeg ikke.
Janko: Sker det stadig, at det dukker op for dig flere gange på samme dag?
Vicka: Nej, nej; længe siden. I hvert fald så vidt jeg ved.
Janko: Okay, Vicka. Tror du, at Vor Frue altid vil vise sig for dig?
Vicka: Jeg tror ikke på sådan noget, og jeg er sikker på, at de andre heller ikke tænker. Men jeg gider ikke tænke på det her. Hvad er meningen med at tænke på det, hvis jeg ikke kan få noget gjort?
Janko: Det er okay for det. Men der er en anden ting, der interesserer mig.
Vicka: Hvad?
Janko: Kan du give mig nogle svar på spørgsmålet, hvorfor Vor Frue viser sig for dig så længe?
Vicka: Vor Frue ved det bestemt. Vi…
Janko: Det er klart: du ved det ikke. Men hvad synes du?
Vicka: Nå, jeg sagde, at det her handler om Vor Frue. Men hvis du virkelig vil vide det, fortalte Vor Frue os, at dette er hendes sidste optræden på jorden. Det er derfor, hun ikke kan afslutte alt, hvad hun har lyst til, når som helst snart.
Janko: Hvad mener du?
Vicka: Men prøv at reflektere: hvordan det ville være gået, hvis Vor Frue kun havde vist sig for os ti eller tyve gange og derefter forsvundet. Med sådan en fart ville han allerede have glemt alt. Hvem ville have troet, hun var kommet her?
Janko: Du observerede det godt. Efter din mening skal Vor Frue så stadig vise sig i lang tid?
Vicka: Jeg kan ikke vide det præcist. Men det vil han helt sikkert gøre, for at hans budskab kan spredes rundt i verden. Han fortalte os også noget lignende.
Janko: Hvad fortalte han dig?
Vicka: Nå, hun fortalte os, at hun ville komme, selv efter hun havde efterladt os sin Token. Det sagde han.
Janko: Det er fint, det er umuligt at kontrollere. Men du fortalte mig, at dette ville være hans sidste optræden på jorden. Var du forhastet med at fortælle mig det eller ej?
Vicka: Nej, jeg var slet ikke forhastet. Vor Frue fortalte os det bare sådan.
Janko: Måske ser det ikke sådan ud mere?
Vicka: Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal filosofere; gør det hvis du vil. Vor Frue sagde, at dette er tiden for hendes race og hendes kamp for sjæle. Du har sikkert hørt, hvad Vor Frue sagde til Mirjana. Han fortalte os det også. Kan du huske, hvad han sagde til Maria? Det kan ikke ende så hurtigt.
Janko: Vicka, det er dog ikke helt klart.
Vicka: Nå, du spørger Vor Frue; at du forklarer dig det. Jeg er ikke i stand til at gøre det. Jeg vil bare fortælle dig det igen.
Janko: Fortæl mig, tak.
Vicka: Det er noget, jeg talte om med en god præst fra Zagreb.
Janko: Forstod han nemt?
Vicka: Jeg ved det ikke. Han sagde, at selv Jesus kun én gang levede sådan på jorden. Og således kan også Vor Frue igen være på jorden på sin egen måde. Jeg kunne lide dette, og jeg er imponeret. I den forbindelse har jeg ikke andet at sige. Det siges, at ingen er forpligtet til at tro på genfærdene; så alle tænker hvad de vil.
Janko: Så du fortæller mig ikke andet om det her?
Vicka: Heraf nej.
Janko: Okay, Vicka. Tak for det du fortalte mig.