Giulias vidnesbyrd om tro, som døde i en alder af 14 af et sarkom

Dette er historien om en 14-årig pige Julia Gabrieli, der led af sarkom, der ramte hendes venstre hånd i august 2009. En sommermorgen vågner Giulia op med en hævet hånd, og hendes mor begynder at påføre lokal kortison på den. Efter et par dage, da smerterne ikke aftog, blev Giulia ledsaget af sin mor til børnelægen, som begyndte en række kontroller og tests.

bedende pige

Først da biopsien blev taget, kom det dog frem, at der var tale om et sarkom. Den 2. september begynder Giulia kemoterapicyklussen. Pigen var altid positiv, på trods af at hun godt kendte alle de mulige konsekvenser af sygdommen.

Han havde grænseløs tro på Herren, bad til ham med glæde og betroede sig fuldstændig til ham. Giulia har en bror, der var 8 år gammel på det tidspunkt, hun blev syg, og som hun elskede meget. Hun var bekymret på det tidspunkt, fordi hendes forældre viste mere opmærksomhed mod hende, og hun frygtede, at hendes bror kunne lide som følge heraf.

familie

Giulias urokkelige tro

Under sin sygdom blev pigen tvunget i seng i lange perioder, men trods alt forblev hendes tro intakt, den vaklede aldrig. En dag, da hun var i Padua på besøg, ledsager familien hende til Sant'Antonio-basilikaen. En kvinde nærmer sig hende og lægger sin hånd på hendes. I det øjeblik følte pigen, at Herren var tæt på hende.

fratelli

Monsignor Beschi han mødte Giulia ved Yara Gambirasios begravelse, og siden da har han altid besøgt hende på hospitalet. Hver gang blev han forbløffet over hendes formidlingsevne og hendes indre rigdom, men frem for alt over hendes meget intense tro, som hun formåede at formidle til enhver, der ville lytte.

På hospitalet tilbød pigen sit vidnesbyrd om tro uden at stille sig op som vidne. Hendes tro var en positiv kamp med Herren, hun legemliggjorde kærligheden til Gud og samtidig sin sygdom, selvom hun vidste, at denne sygdom også kunne føre til døden.

Vi ønsker at afslutte denne artikel med en video af Giulias bøn, en bøn, hvor ting ikke bliver spurgt til Jesus, men vi takker ham for alt, hvad han har givet os.