Ratzingers vingård ved Castel Gandolfo nu i hænderne på pave Frans

Det var den 19. april 2005, da pave Benedikt XVI blev udnævnt til en stor teolog, en forkynder for fred i verden, et vidne om sandheden, lavet af ydmyghed og bøn. Kære brødre og søstre, efter den store Johannes Paul XX valgte de mig, en simpel og ydmyg arbejder i Herrens vingård." det var Ratzinger's ord, så snart han blev valgt til pave. Ifølge de seneste nyheder fra Vatikanet ser det ud til, at pave Frans er begyndt at bygge lige på den vingård, som pave Eremit havde bygget for noget tid siden, vi husker, at vingården allerede var blevet stort set ødelagt for to år siden natten over for at gøre plads til en bygning projekt, som Vatikanet netop havde skabt. Det ser ud til, at den argentinske pave bygger endnu en vingård ikke langt fra den tyske paves i Vatikanhaven i Castel Gandolfo for at erstatte den, der blev ødelagt for kort tid siden. Det er unødvendigt at understrege den åndelige mangfoldighed af de to paver i samspillet mellem de troende og kirken, såvel som i hans værker.

I 2005 beskrev pave Ratzinger sin vingård således: " Der var tale om rækker af Trebbiano, som gav hvide druer, og på den modsatte side rækkerne af Casanese di Affile, som er en ældgammel rød. Rækkerne var fordelt over et areal på cirka tusinde kvadratmeter”.Produktionen taget fra vinmarkerne blev distribueret på pavens foranledning inden for den hellige stol, den grønne tommelfinger tilhører nu pave Frans, som har delegeret alt til en italiensk sammenslutning af ønologer til direkte at administrere vinmarkerne, vi kan definere det som en en slags "vingårdskrig" mellem de to paver, som Vatikanets journalister understreger, hvor pave Ratzinger's ydmyghed ikke ser ud til at have noget at gøre med pave Frans' enkelhed. Men på trods af afstandene i at kommunikere og forstå evangeliet deler de en åndelig forståelse, de formår at møde menneskehedens store værdier sammen og formår at kommunikere dem, selvom det er på forskellige måder til hele verden.